Børnene gik ivrigt til opgaven med at fange strandkantens forskellige arter.
Det blæste bravt med pålandsvind.

Frisk havluft og lidt sol gjorde oplevelsen til en god dag.

Tag på stranden med Danmarks Naturfredningsforening og se nærmere på livet på det lave vand. Søndag den 2. juli inviterer DN Assens og Naturens Ambulance til en sjov og spændende aktivitet på stranden i Å. Alle er inviteret. Det er ikke bare badegæster, der kan lide at bade på stranden; også dyr som tanglopper, rejer og fladfisk holder til på det lave vand. Vi tager rejehove, net og lupper med og kigger nærmere på det liv, der holder til på strandene om sommeren. Og så laver vi bål på stranden med kaffe, saftevand og spræl-friske kogte rejer, hvis vi altså fanger nok til at smage på dem. Tid: Søndag den 2. juli kl. 10-12 Sted: Ved parkeringspladsen på Å Strandvej (Å Strandvej 61, Ebberup). Husk solcreme og badetøj! Vi glæder os til en sjov og spændende dag for børn i alle aldre!